De politiske ledere fra verdens dominerende økonomier er i disse dage ved at enes om en klimaplan. Desværre går planen ud på at lade stå til de næste ti år!

Meldingerne op til COP17-mødet i Durban, Sydafrika, var rystende kyniske:
Der bliver ingen international klimaaftale, i hvert fald ikke med virkning før om ti år. Fra klimakommissær Connie Hedegaard lød det således, at EU ville sigte mod en aftale til vedtagelse i 2016 og ikrafttræden i 2020.
"Hensynsløst og uansvarligt!" protesterede Alliancen af Små Østater med god grund.
Efter den monumentale fiasko i København for to år siden lovede regeringerne at lægge sig i selen for en ny aftale i 2012. Nu står EU, USA, Japan og andre rige landes regeringer sammen om at lade Kyoto-protokollen udløbe uden afløser.

På den internationale klimaaktionsdag lørdag den 3. december 2011 kræver demonstranter i lande verden over handling af deres politikere – og presset fra neden er mere påkrævet end nogensinde: Det haster med en international redningsplan for klimaet. Men det eneste håb om at få gang i reelle forhandlinger er at presse de enkelte regeringer til at gå foran.

Regeringernes nølen er forbrydelse snarere end dumhed. Uvidenhed kan der næppe være tale om. I ugerne op til klimatopmødet har den ene rapport efter den anden slået konsekvenserne fast med syvtommersøm: Hvis de regerende ikke ændrer kurs, er det om ganske få år snart for sent at afværge katastrofale klimaforandringer.
For bare at nævne et par af de hårde kendsgerninger, politikerne har fået serveret:
. FN’s klimapanel: Blot de seneste årtiers opvarmning har ført til en klar stigning i hedebølger, tørker og oversvømmelser, så der er langt mere ekstremt vejr i vente, hvis ikke udledningerne af drivhusgasser bremses.
. FN’s verdensorganisation for meteorologi, WMO: 2011 burde være et relativt køligt år på grund af det tilbagevendende La Niña-fænomen, som har en afkølende effekt. I stedet er 2011 det tiende varmeste år siden 1850 og det varmeste af alle år med La Niña.
. Det Internationale Energiagentur (IEA): Sidste år steg de globale CO2-udledninger fra afbrænding af fossile brændsler med over 5 procent på trods af den værste recession i 80 år. Får vi ikke en international aftale, som træder i kraft senest i 2017, vil døren til at holde temperaturstigningen under 2 grader være lukket.
Situationen trodser enhver fornuft: Jo tydeligere det påvises, at manglende handling besegler menneskehedens skæbne, desto mere passive og fodslæbende bliver de politiske magthavere.

Den økonomiske krise er intet argument mod en storstilet klimaindsats – tværtimod. Regeringerne kunne lytte til de fagforeninger og klimaforkæmpere, der kræver massive investeringer i klimajob, som både mindsker arbejdsløsheden og bygger bæredygtige løsninger. Men de regerende vil hellere forsvare deres dogmer om det private initiativ end lade den offentlige sektor sætte skub i beskæftigelse og grøn omstilling.
De kalder det realisme, men ingen redning af klimaet er realistisk, hvis man ikke vil tage fat på et opgør med de økonomiske magthavere. De økonomiske stormagter forhandler – eller forhaler – for at beskytte magtfulde kapitalinteresser og ikke for at redde kloden.
For at have en rimelig chance for at undgå galopperende klimaforstyrrelse, skal 80 procent af de kendte kul-, olie- og naturgasforekomster blive i undergrunden og aldrig brændes af. Men de store selskaber inden for olie, naturgas og kul viser ingen tegn på at ville afskrive 80 procent af deres kapital for at redde klimaet. De investerer på livet løs for at øge udvindingen og dermed profitterne. Det samme gælder finanskapitalen, som låner dem de enorme summer til store langsigtede investeringer i raffinaderier, kraftværker osv.
For at sætte en stopper for dette forbryderiske system må samfundet overtage såvel energisektoren som banksektoren.

Den nye regering spillede ud med en finanslov uden kraftfulde klimainitiativer, men med masser af snak om privat vækst. Og nu lægger regeringen an til en tandløs energiaftale, idet den prøver at tilfredsstille højrefløjen, selv om denne insisterer på, at det ikke må blive "dyrere", end VK-regeringen selv lagde op til i sit energiforslag.
Hvis de borgerlige får lov til at spare på klimaindsatsen, bliver det ubegribelig dyrt for miljøet og de kommende generationer.
Overladt til sig selv får regeringen altså ikke fremtidssikret Danmark og gjort det til et af de gode eksempler, den globale klimakamp har brug for.
Derfor må alle socialt og økologisk ansvarlige kræfter gå på gaden og opbygge et aktivt pres for krav som:
– En stærk klimalov
– Massive investeringer i klimajob
– Socialt retfærdige grønne afgifter

Global Klimaaktionsdag – klimademonstration i København "Tag ansvar for klimaet – en stærk klimalov nu" Lørdag den 3. december 2011 kl. 13.00 fra Nytorv Læs mere på www.klimademo.dk

SAP’s Forretningsudvalg den 2. december 2011

 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php