Lørdagens terrorangreb på en jødisk menighed i Pittsburgh, hvor 11 mennesker blev dræbt og mange sårede af en tilsyneladende nazistisk gerningsmand, er en påmindelse om, at der desværre på 80-årsdagen for Krystalnatten (de nazistiske banders overfald på de tyske jøder, som var optakten til Holocaust) er al mulig grund til at mobilisere mod aktuel racisme og fascisme.

 

I mange lande ser vi en vækst i mere eller mindre åbenlyst fascistiske bevægelser, der også optræder voldeligt på gaden. Og den fremmedfjendske og racistiske gift, der gøder jorden for sådanne bevægelser, spredes i øjeblikket med rund hånd af store partier i hele Europa – som en pervers, populistisk afledning af social utilfredshed. Her er Danmark ingen undtagelse.

 

Hvis nogen skulle have den tanke, at der herhjemme i Danmark ikke er nogen aktuel grund til at gå til Krystalnats-demonstration den 9. november i år, fordi de nazistiske/fascistiske bevægelser i Danmark heldigvis ikke har nogen særlig fremgang i øjeblikket – så tænk om igen! Der er al mulig grund til at mobilisere; ikke mindst mod det, der lige nu gøder jorden for en fremtidig vækst for en fascistisk bevægelse. Nemlig mod den fremmedfjendske retorik og politik, som den siddende regering med Støjbjerg i spidsen med stadigt større energi fører sig frem med. – I tæt samarbejde med landets to største partier, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

 

Fremmedfjendsk retorik og lovgivning baner vejen
Nogle af de mest ekstreme eksempler på dette er set i både retorikken omkring og indholdet i den såkaldte ”ghettolov”, der netop i år er blevet gennemført. Eller i forbindelse med de gentagne og efterhånden helt groteske nedsættelser af den særlige ”integrationsydelse”, der skal gøre nye indvandrere og flygtninge til et ludfattigt pjalteproletariat. Især ”ikke-vestlige indvandrere” og ”muslimer” bliver også i utallige andre sammenhænge hængt ud som problemer, der helst skal være så få af som muligt… Og som ”en trussel” mod ”danskernes” værdier og velfærd.

 

Det er indlysende, at hvis den ideologi får lov at dominere den danske offentlighed, baner det ideologisk vejen for de kræfter, der også på gaden vil vise handlekraft, når det handler om at gøre ”truslen” mindre. Kræfter, der også med vold vil forfølge og forjage de såkaldte fremmede.
Måske er der ikke herhjemme det store rekrutteringsgrundlag for disse kræfter lige nu, hvor der under højkonjunkturen er nogenlunde muligheder for at få arbejde (i hvert fald, hvis man er etnisk indfødt dansker…). Men den dag, konjunkturen vender, og vi igen ser masser af unge uden arbejde og med en stadigt dårligere understøttelse eller kontanthjælp, er der al mulig grund til at frygte, at disse kan rekrutteres af hel- og halvfascistiske grupper.

 

Lige netop dette har vi set i adskillige østeuropæiske lande (Ukraine, Polen, Ungarn m.fl.), men også f.eks. i Grækenland, Tyskland og England – og senest i særlig grad i Italien. Især unge arbejdsløse falder for den klassiske fascistiske cocktail af (påstået) antikapitalistisk, anti-establishment-retorik og ekstrem, voldelig racisme. Hvor den bagvedliggende dagsorden er massiv undertrykkelse af arbejderbevægelsen og etablering af en totalitær stat.

 

Fascisme bekæmpes på flere måder
Uanset, at de højreradikale grupper i Danmark helt aktuelt virker mere latterlige end farlige, er det vigtigt at advare og mobilisere mod den egentlige nazisme og fascisme også nu. For eksempel ved 9.november at mindes ofrene for nazisternes ufattelige forbrydelser – så også de yngre generationer ikke kan undgå at høre sandheden om disse.

 

Men fascismens fremvækst skal også forebygges på andre måder.

 

Dels ved at gå i offensiven mod racistisk retorik og lovgivning på et solidarisk klassegrundlag. Sådan som vi forhåbentlig også gør det i demonstrationerne den 9. november. Sådan som når bevægelsen ”Almen modstand” samler lejere af alle etniciteter til modstand mod de overgreb, som ghettolovene betyder for alle lejere – og især socialt dårligt stillede. Eller sådan som når 3F laver kampagne mod diskriminerede lovgivning på dagpengeområdet.

 

Dels ved samtidig at udvikle et alternativ, som alle arbejdsløse, utilfredse unge kan orientere sig henimod i stedet for de højreradikale grupper. En klassebevægelse, der er anti-establishment, reelt antikapitalistisk og faktisk går til kamp mod de riges privilegier – ikke mod endnu svagere grupper. Derfor er det vigtigt, at både SUF og Enhedslisten er tydelige som ramme for protest og krav om radikal forandring – ikke som ”en del af systemet”. Og at vi sammen med andre opbygger udenomsparlamentarisk, organiseret protest og handling mod social uretfærdighed på et solidarisk grundlag.

 

Lige nu skal der så mobiliseres til brede antinazistiske og antiracistiske manifestationer på 80-årsdagen den 9. november. Der er demonstrationer og arrangementer i en række byer – og endda flere forskellige i København (obs.: det traditionelle arrangement ”Aldrig mere en Krystalnat” er i år flyttet til Kultorvet kl.17).

 

Mød op!
SAP’s forretningsudvalg, den 28. oktober 2018

 

Opslået i Anti-racisme, SAP's ugekommentar

single.php