Ifølge lederen af Kosovas bevægelse for selvstændighed, Vetevendosje, vil Kosova nærmest eksplodere i vrede over den siddende regerings politik i marts, når det står klart for befolkningen, at staten er ved at gå fallit, og fordi EU, der er den virkelige magthaver i Kosova, vil tvinge regeringen til, at de serbiske områder vil blive styret fra Beograd.

Regeringen kunne kun bevare magten – nu kun støttet på det pro-serbiske parti AKR – ved brug af udbredt valgsvindel, der først og fremmest ramte Vetevendosje, som man nærer stor frygt for.

Det siger Albin Kurti, leder af Kosovas selvstændighedsbevægelse, Vetendosje.

Frygt er også forklaringen på, at Albin Kurti trods sin lyndom som "kriminel" i Kosovas EU-domstol den 12. juni 2010, kunne indtræde i parlamentet – endda baseret på et meget stort antal stemmer. Albin mente, at man fandt "det lettest" at se bort fra dommen.

”Vi er naturligvis glade for, at vi nu er medlemmer af parlamentet, for det er med til at styrke vores platform og også vores økonomi, fordi vi har den ordning, at intet medlem af Vetevendosjes gruppe kan få mere i løn end en almindelig arbejder,” siger han.”

Vetevendosje fik valgt 12 mandater, men er siden nået op på 14 takket være en sammenslutning med et lignende parti.

Forskellen mellem lønnen for at sidde i parlamentet og lønnen for almindelige mennesker går i Selvstændighedsbevægelsens kasse.

”Men, som helhed er befolkningen i Kosova jo ikke medlemmer af parlamentet. Vores plads er der, hvor folket er. Derfor tager vort arbejde stadig sigte på ikke-parlamentarisk virksomhed. En af metoderne er at arrangere demonstrationer,” siger Albin.

Vi taler om de mange demonstrationer i Mellemøsten, men også om den begyndende spire til demonstrationer i Somalia. Det glæder selvfølgelig Albin, som det glæder de fleste andre.

”Men man må forstå, er, at demokrati ikke er det eneste. Det vigtigste er, at folket skal bestemme over samfundets økonomi,” siger Albin.

Albin mener, at Vetevendosje har mulighed for at slå afgørende igennem, når Kosovas problemer står klart for befolkningen.

Forespurgt om de øgede midler Vetevendosje nu har til rådighed, vil betyde, at han nu kan købe en anden lejlighed i stedet for den, han solgte til fordel for valgkassen (og som han i øvrigt for del år siden havde fået af sin bror, der nu er professor i Sverige) svarer Albin:

”Nej, og jeg er udmærket tilfreds med at bo til leje.”

Denne artikel har også været bragt i nyhedsbrevet for STS International Solidarity – Intersol, nr. 97.

Fakta om Kosova

Parlamentarisk republik under international overvågning

10.012 kvadratkilometer (en fjerdel af Danmark) med ca. 2,2 mio. indbyggere, hvoraf 88 % er albanere, 7 % serbere og 5 % tilhører andre etniske grupper.

Fra 1974 og til 1989 fungerede Kosova som den "Selvstyrende og Autonome Socialistiske Provins Kosova" i det gamle Jugoslavien og sendte repræsentanter til alle styrende organer. I 1989 ophævede den serbiske premierminister Slobodan Milosevic denne forfatning og gjorde Kosova til en provins under Serbien.

Efter NATOs krig mod Serbien i 1999 blev Kosova først et mandatområde under FN og blev styret af The United Nations Interim Administration Mission in Kosovo (UNMIK). Senere er UNMIKs indflydelse blevet kraftigt beskåret til fordel for etableringen af en EU-mission i landet: European Union Rule of Law Mission in Kosovo – EULEX, som er den egentlige magthaver.

Den 17. februar 2009 udråbte Kosovas Folkeforsamling – et rådgivende organ under UNMIK – dannelsen af den selvstændige stat Kosova eller Kosovo, og forvandlede sig samtidigt sig selv til et parlament for den nye stat. Det skete under hensyntagen til den såkaldte Ahtisaari-plan, som inddelte Kosova i en række selvstyrende kantoner (som i Føderationen i Bosnien-Hercegovina) og med en accept af, at alle beslutninger skulle godkendes af FN og EULEX for at være lovlige. Samtidigt blev kontrollen med alle samfundsejede virksomheder lagt ind under EULEX’s privatiseringskontor.

Man skiftede det gamle albanske flag i Kosova ud med et EU-lignende flag og indførte euro som valuta. Priserne ligger på højde med andre EU-lande, men det gør befolkningens indtægter ikke. Ifølge Verdensbankens statistikker må 45 procent af Kosovas befolkning leve for mindre end 2 dollars om dagen, mens omkring 18 procent må leve for 1 dollars om dagen.

Arbejdsløsheden ligger på omkring 45 procent. I minebyen Mitrovica – engang et industrielt centrum i Kosova, men også for det øvrige Jugoslavien – ligger arbejdsløsheden på 70 procent.

Et parlamentsvalg, der blev afholdt den 10. december, fordi regeringspartneren Kosovas Demokratiske Liga, trak sig ud af regeringen, der blev ledet af ministerpræsident Hashim Thacis Kosovos Demokratiske Parti, førte til omfattende valgsvindel, der især var rettet mod Kosovas selvstændighedsbevægelse, Vetevendosje, der som sit hovedkrav har krævet afholdelse af en folkeafstemning om Kosovas skæbne.

Takket være omfattede valgløfter og valgsvindelen vandt Hashim Thaci valget og kunne nu danne regering sammen med det pro-serbiske Nye Kosovo Alliance (AKR), som ledes af verdens måske rigeste albaner Behgjet Pacolli.

Den 21. februar afholdt man konstituerende møde i parlamentet. Efter tre afstemninger, hvilket i grunden er strid med forfatningen, og efter voldsomt pres fra USA og EU, blev Behgjet Pacolli valgt som præsident for Kosova.

Pacolli er superliberalist og kort tid efter sit valg, sagde han, at han støttede en økonomisk deling af Kosova, der skulle medføre, at serberne fik lov til at lave deres egen økonomi, der var uafhængigt af det øvrige Kosovas.
Og knapt var valghandlingen blevet gennemført, før EULEX annoncerede, at nye forhandlinger mellem Kosovas og Serbiens regering ville blive gennemført – forhandlinger, der skal resultere i, at Serbien kan optages i EU. Serberne vil også komme til at råde over størstedelen af de rige miner i Mitrovica.

Opslået i Balkan

single.php