I anledning af 50-året for Algeriets selvstændighed havde den algeriske ambassadør Abdelhamid Boubazine 26. november inviteret til et mindre arrangement, hvor man kunne overvære overrækkelse af en algerisk orden til tre danskere.

Der var tale om personer, som Algeriet ville belønne for deres støtte til det algeriske folks frihedskamp.

Det drejede sig om forfatter og Gyldendal-direktør Ole Wivel og DKP-eren Johannes Glavind, der regnes som den intellektuelle og organisatoriske kraft bag Den Danske Algeir-komité. Begge fik tildelt ordenen posthumt, mens den alders- og hæderkronede aktivist og mangeårige trotskist Poul Møller (f. 1929) selv mødte op.

Selvom Poul Møller ellers ikke er meget for medaljer og ordner, er det faktisk anden gang, at han bliver hædret for sin indsats i arbejdet i forhold til befrielsen af Algeriet fra den franske kolonialisme. Arbejdet omfattede dels et bredere solidaritetsarbejde, med bladet Algier Frit og underskriftsindsamlinger, og dels arbejdede trotskisterne med at levere enkeltdele til våbenproduktion til FNL – Den Nationale Befrielsesbevægelse. Disse enkeltdele blev sendt til en samlefabrik i Marokko.

"Mange år efter fik jeg faktisk en medalje sammen med andre for dette solidaritetsarbejde. Det har jeg ellers aldrig prøvet, hverken før eller siden. Det var som en officiel tak for vores indsats i kampen for Algeriets befrielse”, fortalte Poul Møller til Socialistisk Information.

Poul Møller arbejdede sammen med en anden aktivist, Gunnar Jensen, under Algier-krigen med at få sendt våbendelene til FLN’s fabrik i Marokko – som skildret i den meget anbefalelsesværdige bog ”Kampen om Algeriet” (s.29-33), som udkom for et halvt år siden.

Oprindeligt var det generalsekretæren for Fjerde Internationale, Pablo, der havde tilbudt FLN at yde støtte til opførslen af en våbenfabrik i Marokko. Forslaget blev accepteret af FLN, som havde problemer med at skaffe de nødvendige våben, efter at flere våbenhandlere var blevet likvideret, og skibe, der sejlede med våben, var blevet angrebet.

Poul Møller skaffede rør, fjedre og værktøjsdele, der blev eksporteret til Marokko med speditionsfirmaer på officielt papir via Frihavnen i København. Poul Møller registrerede rørene som komponenter til vandingsanlæg og lignende. Ved siden af arbejdet med at eksportere våbendele tjente Poul Møller sine penge ved at arbejde i Frihavnen.

”Vi så vores indsats som en del af den koloniale frigørelse. Vi håbede på, at det kunne sætte gang i en proces i socialistisk retning.”

En anden opgave, som de danske trotskister gik i gang med, var at starte udgivelsen af det dansk-sprogede blad Algier Frit.

Journalist Åge Skovrind har på baggrund af samtaler med Poul Møller samt en anden aktivist – Preben Kinchs upublicerede erindringer skrevet en artikel (Socialistisk Information nr. 181, november 2003), hvor han beskriver, hvordan arbejdet begyndte.

Poul Møller har tidligere til Socialistisk Information argumenteret for, hvorfor det i dag – 50 år efter – er yderst aktuelt at huske indsatsen under den algeriske borgerkrig.

”Vi kan bruge den algeriske befrielseskrig til at rejse spørgsmål til justitsministeren om denne udveksling mellem efterretningsvæsenerne, der jo synes at fortsætte. Det hænger jo tæt sammen med den fortsatte praksis i Danmark om handel med tortur. Eksempelvis gennem de spørgsmål, som retspolitisk ordfører fra Enhedslisten, Pernille Skipper, stillede justitsminister Morten Bødskov og udenrigsminister Villy Søvndal i maj om handel med tortur”

Og – kunne man tilføje – det samarbejde som PET tilsyneladende fortsat har med udenlandske efterretningstjenester.

Morgenavisen Jyllandsposten offentliggjorde 9. december 2012 en lydfil, som angiveligt er en samtale mellem den tidligere civile agent Morten Storm og en PET-agent. Af lydfilen fremgår det, at PET – også i dag – samarbejder med fremmede efterretningstjenester. PET har deltaget en operation, der havde til hensigt at lokalisere en mistænkt terrorleder med henblik på, at CIA kunne slå denne ihjel ved et droneangreb. Dermed har man – endnu en gang – overtrådt både dansk ret og folkeretten i flere tilfælde.

Det fik Enhedslistens retspolitiske ordfører Pernille Skipper til at slå fast:

”PET skal ikke agere som hele verdens politibetjente, dommere og bødler sammen med CIA og – efter eget forgodtbefindende – forsøge at slå mistænkte terrorister ihjel. Der er behov for en afklaring af, hvilke regler PET arbejder under, og hvorvidt de selv er klar over, hvad det er for regler. Meget tyder på det modsatte.
Derfor kalder vi både justits- og forsvarsministeren i samråd, så de kan redegøre for, hvordan de danske myndigheder forstår folkeretten og de regler, man skal efterleve når man opererer i udlandet.”

—- Poul Møller er i dag eneste overlevende fra den trotskistiske gruppe, som udførte ovennævnte solidaritetsarbejde, Ved arrangementet den 26. november bad ambassaden ham om hjælp til at opspore efterladte til seks andre navngivne medlemmer af gruppen, for at de også kan modtage en anerkendelse.

Opslået i Historie

single.php