Højrefløjen vandt som forventet parlamentsvalget i Spanien den 20. november og har nu et absolut flertal (44 procent af stemmerne og 186 mandater – ud af 350). Det Socialistiske Parti fik et meget dårligt resultat (28 procent og 110 mandater).

 

Kun i Sevilla og Barcelona blev Socialisterne det største parti. Ellers var der blå sejr over hele landet (bortset fra Baskerlandet).

Flere valgte sofaen i skuffelse over krisen og den afgående socialdemokratiske regerings svigt. Stemmedeltagelsen var denne gang knap 72 mod lidt over 75 ved valget i 2008. Den stærke besæt-bevægelse af ”los indignados”, som har rejst en skarp kritik af de facto to-partisystemet og af konsekvenserne af Spaniens dramatiske krise, afspejlede sig ikke væsentligt i valgresultatet.

Selv om venstrefløjspartiet Izquierda Unida IU (med det spanske kommunistparti som hovedkraft) ikke har været nogen væsentlig kraft i indignados-bevægelsen, kan partiet have høstet stemmer på denne konto. IU gik kraftigt frem og fik 6,9 procent og 11 mandater. Det må betegnes som et særdeles godt resultat, da partiet sidste gang kun fik 3,9 procent og et enkelt mandat.

Forsøget på at opbygge et grønt midterparti – i stil med det succesrige franske sidestykke – slog fejl. Projektet havde opbakning fra såvel de Europæiske Grønne som De Grønne i Katalonien (det eneste sted hvor partiet står stærkt), men selv ambitionen om at vinde et mandat i Madrid lykkedes ikke.

Fjerde Internationales tilhængere deltager ikke længere i IU. I skuffelse over IU’s parlamentariske og reformistiske kurs besluttede man for nogle år siden at bryde ud og arbejde på at opbygge et antikapitalistisk alternativ, og i dette valg opstillede Antikapitalistisk Venstre (Izquierda Anticapitalista – IA) i en del storkredse, men med et meget beskedent resultat.

Det bedste resultat var i Barcelona med 0,4 procent og 11.307 stemmer. I de fire katalanske storkredse fordoblede IA sit stemmetal i forhold til det seneste katalanske lokalvalg, fra 7.000 til næsten 14.000 stemmer, og i forhold til EU-parlamentsvalget var det en tredobling. I Madrid var resultatet dårligere. Her fik IA kun 0,19 procent – det samme som ved EU-valget, men i absolutte tal en fremgang på 50 procent.

De spanske kammerater skriver i en kort rapport, at den politiske kampagne har været positiv.

”Vi fik mere medieomtale end normalt og var synlige mange steder. Kampagnen var aktivistisk og dynamisk, med direkte aktioner mod hovedsæder for banker og Børsen. Vi fik nye kontakter og i forhold til partiopbygningen er det generelle resultat positivt, selv om vi ikke er i stand til at udgøre et vælgermæssigt alternativ til venstre for Izquierda Unida.”

De spanske antikapitalister peger på en række årsager til den begrænsede vælgeropbakning: stemmespildsargumentet fik folk til at stemme på IU i stedet, nogle har stemt på De Grønne, det store antal sofavælgere og blanke stemmer, samt konkurrence fra andre konkurrerende partier som for eksempel Piratpartiet.

Særlig interessant var resultatet i Baskerlandet, hvor den nationalistiske venstrefløjsalliance Amaiur fik et forrygende godt resultat. Alliancens hovedkraft kommer fra det som tidligere hed Herri Batasuna, men som gang efter gang, hele tiden under nyt navn, er blevet forbudt af de spanske domstole (pga. påståede forbindelser til ETA). De fik næstflest stemmer i Baskerlandet, kun overgået en smule af det nationalistiske centrum-højreparti PNV, men mandatmæssigt blev Amaiur det største parti i Baskerlandet.

Amaiur kommer kun til at forholde sig til en baskisk dagsorden, men deres flotte valgresultat og tilstedeværelse i parlamentet i Madrid vil umuliggøre et forbud mod partiet, hvad der ellers er et vigtigt mål for en væsentlig del af PP og det civile højrefløjsmiljø.

Opslået i Sydeuropa

single.php