Dene artikel fra Marea Socialista blev oprindeligt skrevet til det argentinske blad Alternativa Socialista. Marea Socialista er en revolutionær strømning i Venezuela, som giver kritisk støtte til den bolivariske regering.

af Carlos Miranda

Præsidentvalget i Venezuela finder sted om få dage. Præsident Chavez går efter sit tredje genvalg og står over for Capriles Radonski – personlig deltager i kupforsøget i april 2002 og samlet kandidat for oppositions-koalitionen Mesa de Unidad Democrática (MUD).

Alle målinger peger på, at Chavez vil vinde valget, selv om afstanden mellem de to kandidater er mindsket betydeligt de seneste dage. Efter en triumferende start opfordrer ledelsen af PSUV (Chavez’ parti, o.a.) nu befolkningen til at øge afstanden og sikre en sejr til Chavez.

Relancering af de sociale programmer
Chavez’ kampagne bygger på tre grundlæggende initiativer fra det seneste halvandet år. Det handler om to store sociale programmer og en reform af arbejdsmarkedsgrundloven, som har været et løfte siden den bolivariske regering kom til magten for 14 år siden.

Den store Boligpakke (Gran Misión Vivienda), som blev igangsat for halvandet år siden, har allerede resulteret i over 200.000 rimelige boliger over hele landet som led i en plan for 2 millioner boliger i den næste regeringsperiode. Og den store Kærlighedspakke (Misión Amor Mayor) har sikret pensionsbidrag til næsten en million mennesker, som ikke havde nogen social sikring.

For det tredje blev en reform af arbejdsmarkedsgrundloven vedtaget i april. Den indarbejdede forskellige rettigheder for arbejdstagerne, som for eksempel sikkerhed mod afskedigelse, seks måneders barselsorlov for moderen og to for faderen, stop for outsourcing af ansættelser, nedsættelse af prøvetiden for nyansatte fra tre til en måned, og andre tiltag, som af de fleste lønmodtagere opfattes som progressive.

På denne baggrund er budskabet i oppositionens kampagne, at man vil fastholde sociale fremskridt fra Chavez-perioden, mens skytset især sættes ind mod regeringens akilleshæl: misbruget, ineffektiviteten og ligegyldigheden – som alt sammen påvirker befolkningen.

Statsbureaukratiet, kræftbylden i den revolutionære proces
De 14 år med Chavez-regeringen har set vigtige fremskridt med hensyn til folks levestandard, som har været mulige på grund af exceptionelle oliepriser. På den anden side er disse fremskridt utilstrækkelige.

I fraværet af et brud med kapitalens logik har de primært været det lokale borgerskab og dele af de multinationale selskaber, som har nydt godt af olieindtægterne. Dette borgerskab, sammen med en ny sektor af forretningsfolk med statslige kontrakter – kendt som “boliburguesía” (dvs. det bolivariske borgerskab), har arbejdet tæt sammen med regerings-bureaukratiet. Ministre, embedsfolk, ledere i PSUV, fungerer som det statslige aspekt af kapitalens logik med en blandingsøkonomisk model, og nyder godt af enorme og uanstændige privilegier. Samtidig udestår en væsentlig gæld til arbejderne, for eksempel diskussion en om kollektive overenskomster for offentligt ansatte og for sundhedsarbejdere, som er blevet udskudt i syv år.

Oven i disse privilegier kommer så den dårlige behandling af det bolivariske folk. Forfølgelse af faglige ledere og fagforeninger. Straffrihed for lejemordere. Uopfyldte løfter i forhold til bedre forretningsvilkår. Og blandt mange andre ting en ineffektivitet, som skjuler korrupte procedurer i administrationen af offentlige selskaber, og som fører disse ud i kriser eller på randen af knockout. Dette er baggrunden for bekymring, skuffelse og hård kritik fra en del af befolkningen, som er en af motorerne i den revolutionære proces og udgør den sociale basis for Chavez. Beundring for Chavez, som er udbredt hos det bolivariske folk, bliver nu ødelagt af forvaltningen hos det bureaukrati, som beskyttes af selvsamme Chavez.

Et nyt fænoment tager form
Den mest dynamiske sociale proces i landet er den voksende spænding mellem dele af avantgarden i arbejderklassen og den folkelige bevægelse, og bureaukratiet. Samtidig med et forsvar for Chavez, er det en kendsgerning, at kritikken af PSUV er vokset, og at det ikke længere er partiet for frontkæmpere i processen.

Partiets vigtigste ledere – guvernører, borgmestre og parlamentsmedlemmer, som er tæt sammenvævet med statsbureaukratiet, har mistet deres oprindelige gnist og er blevet tømt for græsrodsaktivisme.

Sammen med denne proces ser vi begyndelsen på et nyt fænomen blandt Chavez-aktivister, hvor der sker en fornyelse i fagforeninger og blandt mellemledere i de folkelige bevægelser. Der er en stigende kritik af de traditionelle Chavaz-fagforeningsfolks udemokratiske metoder, og der er en stigende demokratisk praksis blandt græsrødder på arbejdspladser og i beboerorganisationer, som direkte konfronterer bureaukratiet. Ide seneste måneder har fraktionen Alianza Sindical vundet flertal i fagforeningen på stålværket SIDOR, ligesom en liste anført af Marea Socialista vandt det faglige valg hos Chrysler. Det vidner om, at noget nyt er undervejs. Disse ledere har format til at konfrontere Chavez, som det er sket på SIDOR, hvor José Meléndez, leder af Alianza Sindical og Marea Socialista, på en af Chavez’ direkte tv- og radiokanaler har krævet, at præsidenten opfylder sine løfter.

Marea Socialistas kampagne
Marea Socialista, som en kritisk strømning inden for PSUV, har i nogle måneder kørt en betydelig valgkampagne med et andet indhold end det, der kommer fra regeringen, PSUV og Gran Polo Patriótico (valgkoalition bag Chavez, o.a.). Vores kampagne har, med udgangspunkt i kritikken af statsbureaukratiet og en mobilisering af arbejdere, unge og folk fra boligområderne, rejst parolen: “7. oktober: Chavez som præsident – 8. oktober: Ud med bureaukraterne”

Hundredtusinder af flyers og titusinder af plakater er blevet distribueret, og kampagnen har vundet genklang hos folk i PSUV, som er kritiske overfor den officielle kurs. Det afspejler sig også i en medlemstilgang hos Marea Socialista.

Arbejdere fra forskellige sektorer, boligkvarterer, medlemmer af sociale programmer og studerende har fundet sammen i en fordømmelse af parti- og statsbureaukratiet. Det venezuelanske folk står over for mange problemer, og selv om de ikke ønsker at vende tilbage til fortiden, repræsenteret af Capriles Radonski, og derfor igen vil stemme på Chavez, så forkaster de åbent hovmodet, misbruget og de urimelige privilegier hos parti- og statsbureaukratioet. Efter valget og en ny triumf for Chavez, bliver kampen mod bureaukratiet et krav fra det venezuelanske folk til dets præsident. Nødvendigheden af at opbygge et demokratisk og derfor revolutionært alternativ bliver oplevet over hele landet.

Carlos Miranda er leder af Marea Socialista, som er en revolutionær strømning i Venezuela, som giver kritisk støtte til den bolivariske regering. Oversat af Karina Skov fra International Viewpoint.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com