Vedtaget på SAP’s kongres d. 8.-9. november 2003

En historisk sejr
1. Valget af Luis Ignazio »Lula« da Silva som Brasiliens præsident og indsættelsen 1. januar 2003 af den første Arbejderparti-ledede regering markerer en ny etape i klassekampens udvikling i Latinamerikas største land. Dermed står vi foran en politisk udvikling, som vil have betydning langt ud over landets egne grænser. Revolutionære socialister, herunder tilhængere af Fjerde Internationale, har siden Arbejderpartiets dannelse været en aktiv og ikke ubetydelig kraft i partiets udvikling. Nu står de over for en gigantisk opgave – både med at fremlægge et program for et samfundsmæssigt alternativ, men også med en risiko for at blive taget til indtægt for en regering, som svigter sine vælgere. Også for SAP og for socialister over hele verden bliver det en opgave i den kommende periode at lære af de brasilianske erfaringer – og at give vores bidrag til, at forhåbningerne om sociale fremskridt bliver indfriet.

2. Den ny parlamentariske situation er frem for alt et udtryk for arbejdernes, bøndernes, de indfødtes og de fattiges forhåbninger om en social omfordeling i et land præget af gigantiske sociale modsætninger. Der var mere tale om forhåbninger og et kryds i stemmeboksen end om mobiliseringer fra en aktiv bevægelse. Det vil gøre det vanskeligere at gennemføre radikale reformer og mere vanskeligt at lægge pres på regeringen. For selv om Lula var den kandidat, der bedst symboliserede folkets forhåbninger, så kan hans regeringsprogram med rette kan kritiseres for at være moderat, reformistisk og urealistisk. Trods disse »medfødte« begræsninger har regeringsskiftet åbnet en ny situation med en social dynamik, hvis forløb og afslutning ikke kan forudsiges.

Arbejderpartiets rolle
3. Det brasilianske Arbejderparti har sit udspring i de store metalarbejderstrejker i Sao Paolo i 1980 og udviklede sig efter overgangen fra militært til civilt styre i 1980´erne til at være et unikt pluralistisk partimæssigt udtryk for de radikale bevægelser blandt de undertrykte samfundslag. Trods en betydelig bureaukratisering har partiet tætte forbindelser til de vigtigste kæmpende massebevægelser: fagbevægelsen CUT, de jordløses bevægelse MST m.v.

4. Parlamentarisk har PT konsolideret sig som venstrefløjens dominerende parti og har høstet en lang række erfaringer. Særlig kendt, også uden for landets grænser, er erfaringerne med den demokratiske ledelse i delstaten Rio Grande do Sul og dennes hovedstad Porto Alegre, hvor tilhængere af Fjerde Internationale har haft en ledende rolle, som bl.a. er brugt til at fremme det årlige World Social Forum.

5. Ved siden af partiets udspring i kæmpende massebevægelser har det interne partidemokrati med eksistensen af forskellige politiske fraktioner gjort PT til et unikt parti. Fraktionerne i PT repræsenterer strømninger i arbejderbevægelsen fra højresocialdemokrater til revolutionære marxister. De seneste år har højrefløjen været den stærkeste fløj.

Lulas regering: Alliance med inden- og udenlandsk borgerskab
6. Allerede under præsidentkampagnen stod det klart, at Lula lagde op til et klassesamarbejde, mest tydeligt udtrykt gennem alliancen med det lille højreorienterede Liberale Parti. Hans regering er sammensat af repræsentanter for modsatrettede klasseinteresser og hviler på et parlamentarisk flertal, hvor PT udgør et mindretal.

7. I udenrigspolitikken gik regeringen imod den USA-ledede krig mod Irak, ligesom Brasilien spillede en nøglerolle i u-landenes modstand mod USA’s og EU´s diktater i WTO-forhandlingerne i Cancún. Men samtidig har regeringen indstillet sig på samarbejde med den Internationale Valutafond, accepteret udlandsgælden og en række krav fra IMF om bl.a. privatisering af en række banker og en forringelse af pensionssystemet.

8. Generelt har den økonomiske politik været en fortsættelse af den hidtidige neoliberale linje, og med beslutningen om at give Centralbanken en uafhængig status er man endda gået et skridt videre end den tidligere regering under Fernando Henrique Cardoso.

9. Regeringens folkelige legitimitet hviler fortsat på et løfte om sociale fremskridt for de fattige. Helt afgørende er det, hvordan de sociale bevægelser vil mobilisere for at få indfriet disse forventninger, og hvordan PT vil forbinde sig med disse bevægelser. Da omkring 40.000 medlemmer af de offentligt ansattes fagforeninger demonstrerede i juni mod nedsættelse af pensionerne og forhøjelse af pensionsalderen var det den første større folkelige protest mod regeringen, men det er endnu for tidligt at drage en konklusion af forholdet mellem regeringen, PT og de folkelige bevægelser.

Konfrontation uundgåelig
10. Lula har både før og efter valgsejren allieret sig med højrefløjen i PT. Deres projekt er at gennemføre en række forbedringer inden for de rammer, det nationale og internationale borgerskab har udstukket. Det er ikke et realistisk projekt. Det vil måske kunne blive til små fremskridt på et område, mens der sker større forringelser på et andet. Der er en uløselig modsætning mellem at forsvare arbejderne, de studerende, de fattige og bøndernes interesser, eller forsvare borgerskabet. Regeringen vil være udsat for et pres fra begge sider. Det afgørende er, styrken i de folkelige mobiliseringer.

11. Regeringen vil formane bevægelserne til at have tålmodighed og undlade kampskridt. Men sociale bevægelser, der ikke kæmper, vil sygne hen og miste deres mobiliseringspotentiale. Et nederlag for massebevægelserne vil skabe stor demoralisering og bane vejen for højrefløjens reaktion.

12. Der foregår en politisk kamp i PT om partiets linje. Fra mange sider lyder der kritik af den borgerlige kurs, regeringen hidtil har fulgt. Men venstrefløjen udgør i dag et mindretal i PT, og partiets højrefløj sidder på en stor del af partiapparatet. Men der er heller ikke nødvendigvis enighed mellem regeringen og partiet (og partiets parlamentsmedlemmer). F.eks. stemte et flertal af PT’s parlamentsmedlemmer mod centralbankens uafhængighed. Der er altså muligheder i den politiske kamp indenfor PT.

13. For partiets højrefløj er venstrefløjen en trussel mod klassesamarbejdet. De vil derfor være interesserede i at isolere venstrefløjen. Disciplinærsagen mod Heloisa Helena, medlem af Senatet og den kendteste venstrefløjskritiker, og andre parlamentarikere er et eksempel på dette. Det er også en mulighed, at venstrefløjen må vælge et brud og indlede opbygningen af et nyt parti sammen med socialister, som i dag står uden for PT. For venstrefløjen er det vigtigt, at de politiske kampe og en eventuel splittelse i PT, sker på en måde, så de ikke bliver isolerede fra de brasilianske masser. På den anden side er der en fare for, at venstrefløjen lader sig presse til at nedtone kritikken af regeringen for at bevare sine positioner, som det skete for nylig, da DS besluttede sig for at stemme for angrebet på pensionerne, fordi de ellers var truet med eksklusion.

14. Overfor Lula og højrefløjen i PT må venstrefløjen opstille en anden politisk kurs,

  • som bygger på massernes egen organisering og mobilisering
  • som appellerer til international solidaritet
  • som er rettet mod at fratage kapitalen sine økonomiske og politiske magtpositioner

Det betyder en kurs mod et socialistisk Brasilien.

Er et socialistisk Brasilien realistisk?
15. Efter murens fald er det sværere at se mulighederne for at bryde med USA’s dominans over Latinamerika. I Nicaragua måtte sandinisterne opgive magten efter USA’s vedholdende angreb på landet, og guerilla-grupperne i Guatemala og El Salvador har indgået fredsaftaler, der reelt er en kapitulation. Disse eksempler er udtryk for en udvikling, hvor det dominerende perspektiv på den latinamerikanske venstrefløj siden 1990´erne har været at søge moderate forbedringer indenfor de rammer, som USA har sat.

16. Brasiliens størrelse, geografisk, befolkningsmæssigt og ikke mindst økonomisk, betyder på den ene side, at landet ikke er afhængigt af omverdenen i samme grad som Nicaragua. På den anden side, betyder det, at en socialistisk udvikling i landet vil være fuldstændig uacceptabel for de imperialistiske magter.

17. En socialistisk regering må forbereder sig på de angreb, den vil blive mødt med. På det økonomiske plan vil både det nationale og internationale borgerskab forsøge at sabotere et socialistisk Brasilien med kapitalflugt, investeringsstrejker, låneafpresning m.v. Om nødvendigt lurer bagved truslen fra militæret. I 1964, da Goulart-regeringen havde planer om vidtgående reformer, blev den afsat af et USA-støttet kup, der indførte et militærdiktatur. Samme historie kendes fra andre latinamerikanske lande. Det vil derfor være afgørende at forebygge kup ved at slå hårdt ned på anti-demokratiske tendenser i militære og støtte eventuelle forsøg på at organisere de menige soldater og skabe organiseringer blandt arbejderne, der også væbnet kan forsvare en socialistisk regering mod kup.

18. Men endnu mere afgørende er sammenhængen med den regionale og internationale udvikling. Ligesom en socialistisk udvikling i Brasilien vil få en stor afsmitning på udviklingen i resten af Latinamerika, vil den også være meget afhængig af den. USA vil kunne isolere og nedkæmpe ét socialistisk Brasilien. Derfor må kampen for socialisme i Brasilien have både et regionalt og internationalt perspektiv, hvis den skal have en chance mod USA’s verdensherredømme.

Vores opgaver
19. Det er i denne forståelse af den internationale sammenhæng, at udviklingen i Brasilien også har stor betydning for kampbetingelserne i Danmark. Vores opgave er bl.a. at lette det pres, som de internationale institutioner lægger på Brasilien, at bidrage til opbygning af en bevægelse mod IMF og Verdensbankens nyliberale diktater og for sletning af gælden. På udvalgte områder er det oplagt at udbrede et solidaritetsarbejdet med bevægelserne i Brasilien

  • faglig solidaritet
  • støtte til de jordløses kamp for en jordreform og forsvar af jordbesættelser
  • respekt for menneskerettigheder

20. Vi har også en opgave i at støtte de revolutionære indenfor PT, mod den moderate fløjs angreb. Alene gennem at udbrede kendskabet til venstrefløjen, kan vi bekæmpe forsøgene på at marginalisere og isolere den. Desuden kan støtteerklæringer og underskriftindsamlinger bruges til at forsvare den. Socialistisk Arbejderparti vil udbrede den igangværende underskriftindsamling til forsvar for de revolutionære kræfter i PT, som er truet med eksklusion af partiet.

 

Opslået i Uncategorized

single.php