Enhedslisten har 20 års jubilæum den 3. december i år. Men allerede her i foråret kan en række lokale venstrefløjssamarbejder fejre deres eget jubilæum.

af Ebbe Rand Jørgensen

Gladsaxe, Albertslund og Roskilde var tre af de byer, hvor lokalafdelingerne af SAP, DKP og VS blev enige om en fælles opstilling til kommunevalget i november 1989, og på den måde kom de til at blive en generalprøve på – og en katalysator for – dannelsen af Enhedslisten.

Da medlemmer af de tre partier mødtes for at stifte Enhedslisten den 3. december 1989, var det således med erfaringerne fra fælles lokale valgkampe i bagagen. Her ser vi tilbage på de første erfaringer i de tre byer.

Lige ved og næsten i Gladsaxe
Lørdag den 4. marts mødtes et halvt hundrede personer på Buddinge Skole for at stifte liste T i Gladsaxe. De vedtog et politisk grundlag for listen, nedsatte en bestyrelse og en række arbejdsgrupper.

Mødet var indkaldt af de lokale afdelinger af VS, SAP og DKP. De havde efter flere års godt og ligeværdigt samarbejde besluttet at stille op til kommunevalget på en fælles liste, og havde lavet en offentlig indkaldelse til det stiftende møde. Ingen af de tre partier var på det tidspunkt repræsenteret i byrådet.

I modsætning til de problemer, som de tværsocialistiske lister i Roskilde og Albertslund hurtigt skulle løbe ind i, kom samarbejdet i Gladsaxe til at fungere konstruktivt og uden større gnidninger. Til gengæld var det en stor skuffelse, at Liste T ikke fik deres spidskandidat Henning Bendtsen (DKP) indvalgt i Gladsaxe byråd i første omgang.

Nummer 2 på listen var Emilce Nielsen fra SAP. Hun husker, at medlemmerne hang med næbbet, da det endelige resultat forelå:

»Da stemmeoptællingen næsten var afsluttet, forlød det, at vi var kommet ind med et mandat, og vi bevægede os glade af sted til Rådhuset for at fejre sejren. Men her blev vi mødt med den nedslående nyhed, at Liste T manglede 29 stemmer. Det var de sidste afstemningsresultater fra Bagsværd Skole, som havde væltet den første prognose.«

Socialisterne i Gladsaxe lod sig dog ikke slå ud, men engagerede sig i en række lokale mobiliseringer og stod således væsentligt bedre rustet, ved det næste valg fire år senere.

Det gjaldt politisk, men også organisatorisk. Blandt andet med udgivelsen af Liste T-Nyt. Allerede i marts 1989 udkom det første nummer med referat af det stiftende møde og optryk af det fælles grundlag. Bladet er udkommet siden da mindst en gang om måneden, med nummer 237 i marts 2009.

Sol over Roskilde
På en smuk forårsdag 1. april 1989 i Amtsgymnasiets store kantine i Roskilde lød det: »Det er uansvarligt, hvis venstrefløjen ikke samler sig og går imod den borgerlige offensiv.«

Ordene kom fra Henrik Egelund, byrådsmedlem for Venstresocialisterne, og anledningen var stiftelsen af Socialistisk Liste (SOL), hvor omkring 50 venstrefløjsfolk var samlet for at starte opbygningen af den første enheds-socialistiske liste i byens historie. I godt et år forinden havde DKP, VS og SAP arbejdet tæt sammen omkring kommunalpolitiske spørgsmål og var blevet enige om, at det nu var nødvendigt med en egentlig fælles organisation, der mere slagkraftigt kunne stille op til efterårets kommunalvalg.

»Der er en fantastisk solidaritet mellem partierne. Vi er enige om, at vi skal samarbejde og der skal en samlingsproces i gang«, fortsatte Henrik Egelund, men lagde samtidig en lille dæmper på den opløftede stemning i salen:

»Det er dog ingen idyl, der er forskellige vægtninger, for eksempel om hvilken vægt vi skal lægge på forlig med arbejderflertallet i byrådet.« Et flertal der bestod af Socialdemokratiet og SF.

Det skulle vise sig at være en præcis forudsigelse af de store problemer, som Socialistisk Liste kom ud i nogle år senere, fortæller Christian Holtet, nuværende byrådsmedlem for Enhedslisten og en af dem, der som medlem af SAP var med ved starten.

»Men ved dannelsen af Socialistisk Liste, som snart ikke kom til at hedde andet end SOL, var stemningen høj og optimismen stor. Mange så samlingen af venstrefløjen som svaret på de tilbageslag, venstrefløjspartierne havde oplevet årene før. Det var hensigten fra starten, at listen skulle være et åbent tilbud til alle socialister, uanset om de var organiserede eller ej, og hurtigt blev der nedsat en række arbejdsgrupper, der skulle udforme det lokalpolitiske program og vedtage det i en meget demokratisk struktur,« fortæller Christian

Albertslund: Diskussion om budgetansvar
Gladsaxe og Roskilde var helt klart forbilleder, da Liste T i Albertslund blev dannet lørdag den 29. april. 40 personer mødtes i Kongsholmcenterets kantine, vedtog et politisk grundlag, valgte en kollektiv ledelse og nedsatte nogle arbejdsgrupper. Men det var ikke uden knaster at nå frem til et fælles politisk grundlag.

Det første problem var, om samarbejdet skulle omfatte SF. Men det blev ret hurtigt klart, at SF slet ikke var interesseret, så den diskussion varede ikke længe. Mere kompliceret var diskussionen om ListeT’s forhold til budgetforhandlingerne. Det var her de store politiske uenigheder lå.

På den ene side var der DKP’erne, som var meget ’budgetansvarlige’ og på den anden side SAP’erne og DKPml’erne, som mente at liste-T skulle stå for et kommunalt oprør, der skulle sprænge rammerne. VS stod lidt midt imellem, men hældte mest til det kommunale oprør. DKPml forlod senere Liste T.

En ting var alle enige om. Man kunne kun stemme for et budget under visse betingelser. Men så hørte enigheden også op. Nogle af DKP’erne ville kræve at en budgetaftale helst skulle være bindende for parterne flere år frem, mens SAP mente, at Liste T under ingen omstændigheder kunne stemme for et budget med forringelser.

Det lykkedes dog at nå et rimeligt kompromis.

Socialister i byrådet
Både i Roskilde og i Albertslund var de nye lister allerede repræsenterede fra starten. I Roskilde sad Henrik Egelund i byrådet for VS. Men han ønskede ikke at stille op igen.

i stedet blev Jan Hjort, maskinarbejder og medlem af DKP, opstillet som spidskandidat, og i november blev han valgt som SOLs første og viste det sig senere, sidste byrådsmedlem.

SOL var ganske aktiv ved sin start. Hurtigt kom der mere end hundrede medlemmer, der blevet lavet et blad og uddelt tusinder af foldere på gader og torve. Men uenighederne, som hele tiden havde eksisteret især mellem DKP´erne på den ene side og VS og SAP på den anden, lod sig ikke overvinde.

Venstrefløjen havde i mange år stået stærkt i Albertslund. Ved det foregående kommunalvalg var både DKP og VS kommet ind. Så efter dannelsen af Liste T repræsenterede DKP’eren Søren Jensen nu den nye tværsocialiste liste. VS havde mistet deres to mandater, fordi de havde meldt sig ud af VS og over i SF, men VS havde opbrugt hele deres suppleantliste, fordi flere havde meldt sig ud eller var flyttet, så mandattyveriet kunne vanskeligt kritiseres.

Ved valget i november 1997 lykkedes det Liste T at få to mandater. Søren Jensen fik følgeskab af den daværende VS’er Helge Bo Jensen.

Det gav et vældigt godt grundlag for arbejdet i Liste T, som var ret fremgangsrigt, men der var også store politiske diskussioner. Især med Søren Jensen var der diskussioner, blandt om miljøpolitik om nedlæggelser af nogle skoler.

Sociale mobiliseringer
For Gladsaxe-folkene var det noget mere op ad bakke. Men Liste T engagerede sig flittigt i en række sociale kampe i kommunen, og flere blev på den måde klar over, hvad Liste T stod for.

På flere forskellige fronter var der protester. På ældreområdet var der modstand mod besparelser, og Liste T bakkede aktivt op bag C-holdets oprør – en græsrodsbevægelse dannet i 1991, som protesterede mod blandt andet nedlæggelse af plejehjem. Et møde indkaldt af Liste T samlede omkring 300 utilfredse ældre borgere.

Nedlæggelsen af en ungdomsklub, kendt for sit succesfulde arbejde med drama, blev også en sag, som skabte røre i kommunen.

Endelig var der gennem flere år stor diskussion om forringelserne af busdriften, som især gik ud over de ældre i Gladsaxe. Det blev en mærkesag for Liste T, som blandt andet iværksatte en underskriftsindsamling for en bedre service.

Der var således skabt en god platform til kommunalvalget i 2003, hvor Emilce Nielsen blev indvalgt for Liste T.

Navnet Liste T beholdt man, netop fordi det var sådan, man var blevet kendt i kommunen Først året efter tog Liste T navneforandring til Enhedslisten.

Traumatiske oplevelser
Christian beretter om byrådsarbejdet i Roskilde:

»Jan Hjort blev relativt hurtigt desillusioneret af arbejdet i byrådet. Den socialdemokratiske borgmester i byen, havde på baggrund af sine traumatiske oplevelser med SF nogle år før, fuldstændigt og konsekvent nu undladt at bruge arbejderflertallet og samarbejdede udelukkende med de borgerlige partier i, hvad der spottende blev kaldt: ”Det forenede byrådsparti”.

Derfor kom Jan Hjort, støttet af DKP, i stigende grad med forslag til, hvor man kunne samarbejde med socialdemokraterne, forslag der ”blot” ville indebære, at man gik med til visse ”mindre” nedskæringer og visse ”ubetydelige” skattestigninger.

Vi skal mere på banen. Vi skal virke ansvarlige. Vi skal være brobygger mellem SF og Socialdemokratiet, så får vi indflydelse, lød argumentationen for en ny politisk linje.

De nye toner gav anledning til skarpe diskussioner. Mange fandt, at Jan Hjort brød med det politiske grundlag for SOL, og bølgerne gik højt. Efter to år foreslog DKP så, at man nedlagde SOL, men inden dette forslag kunne komme til afstemning, havde Jan Hjort forladt listen og var blevet løsgænger.

Mandat-tyveri
»Nu kan det være nok, jeg har ikke længere kræfter til at deltage i en opslidende fraktionskamp,« sagde han og placerede hovedansvaret på SAP´erne, som havde ydet ”indædt modstand”.

DKP´s forslag om nedlæggelse af SOL blev stemt ned og en stor del af DKP-medlemmerne forlod SOL. Kort tid efter meldte Jan Hjort sig ind i Socialdemokratiet under højlydte protester fra SOL, der straks stemplede ham som ”mandattyv”

En næsten parallel historie foregår i Albertslund.

Allerede i foråret 1990 melder Søren Jensen sig ud af Liste T. Han er uenig med Liste-T og Enhedslisten på en række punkter. Integrationspolitikken er et af dem. I DKP’s dagblad Land og Folk er der et langt interview med Søren, der forklarer at han er enig med Ishøjs daværende borgmester Per Madsen, der vil sortere folk med fremmedklingende navne fra, når de søger almene boliger. Søren Jensen fortsætter som løsgænger og erklærer, at han ikke vil tage mandatet med over i et andet parti.

Et halvt års tid senere kommer han på andre tanker og melder sig ind hos Socialdemokraterne. Der er store protester fra Liste T, der overrækker ham en vissen rose og en vakkelvorn taburet i kommunalbestyrelsessalen.

Og taburetten vælter under ham, da Socialdemokraterne vælger at sige nej tak til mandatet. Liste T får det lånte mandat tilbage og vælger kort tid efter at skifte navn til Enhedslisten.

Og årene derefter …
I Roskilde fortsatte Socialistisk Liste sit arbejde og stillede op igen i 1993, men måtte notere en tilbagegang i stemmetal og fik ikke valgt noget byrådsmedlem. Året efter blev SOL omdannet til en lokalafdeling af Enhedslisten og blev repræsenteret i byrådet i 1997. I 2001 røg man ud af byrådet – kun 8 stemmer manglede, men i 2005 blev Enhedslisten igen repræsenteret i storkommunen Roskilde.

I Albertslund fortsætter arbejdet i Enhedslisten, der bliver repræsenteret med to mandater i 1993, 1997 og 2005. I 2001 blev det kun til et enkelt mandat.

I Gladsaxe fastholdt Emilce Nielsen sit ene mandat i tre valgperioder, frem til 2005, hvor Enhedslisten fik et fantastisk valg med 11,4 procent og tre mandater. Det bedste resultat for Enhedslisten i en kommune nogensinde uden for København.

Ebbe Rand Jørgensen er kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten i Albertslund og var med i forhandlingerne om dannelsen af Liste T i Albertslund.

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com