Strejken drejer sig om at hæve en mindsteløn, som ligger langt under det, de fleste af de strejkende tjener. Alligevel er strejken vigtig af to grunde.

 

Vores hovedkrav i strejken er at hæve mindstelønnen til 85 procent af gennemsnitslønenen for bygningsarbejdere. Hvor gennemsnitslønnen i 1998 var på 86 procent, var den i fjor på 72 procent. Eftersom dette er satsen, som gælder faglærte arbejdere, er der mange ufaglærte, som tjener endnu mindre.

Strejken drejer sig om, at hæve en mindsteløn, som ligger langt under det, de fleste af de strejkende tjener. Alligevel er strejken vigtig af to grunde:

For det første er mindstelønnen et sikkerhedsnet, man kan falde tilbage på, hvis det bliver så dårlige tider, at folk bliver presset helt ned i løn.

For det andet findes der mange uorganiserede arbejdere, som kun tjener mellem 50 og 75 procent af det, som deres kolleger tjener. Mange af disse er udenlandske arbejdere, og mange er ansat i udlejningsfirmaer uden fast ansættelse. Eftersom de befinder sig i usikre arbejdsforhold, har de vanskeligt ved at forhandle sig frem til bedre løn- og arbejdsforhold. Det, som sikrer dem et vist minimumsniveau, er at Fællesforbundet (det største fagforbund i Norge i den private sektor med ca. 162.000 medlemmer, red) har almengjort mindsteløns-bestemmelserne i sin overenskomst. Derfor har de ret til den samme mindsteløn som de organiserede arbejdere. Og derfor er niveauet for denne løn så vigtig for helt andre end dem, som er i strejke.

Kampen for en højere mindsteløn vedrører altså kun direkte et lille mindretal af dem, som strejker, og strejken sker i solidaritet med dem, som tjener allermindst. Det er en kamp for en mere lige løn mellem folk, som arbejder side om side på den samme arbejdsplads.

I nogle medier er det blevet fremført, at der er tale om en kamp, som norske arbejdere fører for at beskytte sig selv mod konkurrence fra udenlandske arbejdere. Det passer ikke. Fællesforbundet organiserer flere tusinde udenlandske arbejdere, de fleste af dem fra Polen. Mange af dem deltager aktivt i strejken, og gør det i solidaritet med kollegaer, som ofte har haft arbejde i kortere tid end dem selv, eller som er havnet i usikre jobs, efter finanskrisen satte ind.

Fællesforbundet er en organisation for arbejdere i Norge, ikke for norske arbejdere, og fører en kamp for, at alle skal have ret til anstændige løn- og arbejdsforhold. Strejken er ikke vendt mod vores udenlandske kollegaer – den er i solidaritet med dem. Og mange udenlandske arbejdere er selv aktivt med i strejken.

Det er også sandsynligt, at en højere mindsteløn vil føre til færre useriøse aktører i byggebranchen, et problem som særlig udenlandske arbejdere er udsat for. I dag er der mange produktionsfirmaer, som foretrækker at leje ansatte i stedet for selv at ansætte dem. En højere mindsteløn vil gøre det mere attraktivt at ansætte folk i stedet for at leje dem. En højere mindsteløn vil derfor føre til en mere ordnet og seriøs byggebranche.

Jonas Bals er tillidsrepræsentant for baltiske bygningsarbejdere i Oslo Bygningsarbejderforening, som er tilsluttet Fællesforbundet. Han er i øjeblikket på barselsorlov og skriver i personlig egenskab.

Læs mere om strejken

Opslået i Faglig kamp, Nordeuropa

single.php